Vi leverer resultater
Integrationsnet yder en målrettet indsats for, at flygtninge og indvandrere kommer til at fungere og trives bedst muligt i det danske samfund.
Som vores navn antyder, repræsenterer vi et landsdækkende netværk af kompetencer og knowhow. Et netværk, der tilbyder en lang række ydelser af høj kvalitet til konkurrence-dygtige priser. Vores ydelser, som også omfatter kurser for dem, der arbejder professionelt med integration, er målrettet kommuner, regioner og institutioner.
Kontakt os gerne på 8880 8070, hvis du ønsker referencer på nogle af vores kunder.
Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp. Det betyder, at vi har mange års erfaring på området, men også at vi kan trække på den store viden, som Center for udsatte Flygtninge (CUF) råder over. Vi har desuden mulighed for at inddrage danskundervisning og tolkning i vores løsninger.
Vores etiske ståsted
Integrationsnets arbejde bygger på tre værdier:
Fagligt engagement
Tillid
Respekt for forskellighed
Fagligt engagement
betyder, at vi altid bestræber os på at holde et højt fagligt niveau, og at vi til stadighed arbejder på at kunne levere netop de ydelser, som vores kunder efterspørger.
Tillid
betyder, at borgere og vore kunder kan stole på, at vi opfører os ordentligt og altid stræber efter at levere den kvalitet og de resultater, som vi har stillet i udsigt.
Respekt for forskellighed
betyder, at alle borgere mødes med respekt og empati.





